Månedens profil: Janne og Simon
Janne og Simon er pædagoger og seksualvejledere på Hulegården. De sidste par år har de lavet flere film med udviklingshæmmede brugere som skuespillere. Filmene handler f.eks. om den svære kærlighed og problemerne i et parforhold.
Hej Janne og Simon, fortæl lidt om jeres baggrund for at lave de film, I laver, og hvordan kom I på idéen at bruge film?
- Vi er begge pædagoger & seksualvejledere og med over 10 års praksis på HG. Det meste af den periode, har vi været tilknyttet mande- og kvindegrupperne, hvor vi sammen med de andre pædagogiske medspillere, opdagede værdien af rolle- og situationsspil som indlæringsstrategier.
I forlængelse heraf har vi brugt video, da de fleste kan lide at se sig selv og følge egen indsats i processen.
Brug af video har også medført en større energi i arbejdet samt givet os vejledere et anskueligt samtalegrundlag.
Ideen med filmene har, dels været som i Kærlighedslandskaber, at vise de historier kursisterne/aktørerne selv havde på lager, dels anskueliggør, at udviklingshæmmede har de samme følelser som andre, og ofte er bedre end ikke-definerede udviklingshæmmde til at præcicere egne følelseslandskaber. Samtidig er det et mål at skabe produkter, der kan være debatskabende i et forum med andre udviklingshæmmede - eks. brugte seksualvejledere og pædagoger vores film til debat på Kofodsminde. Tilbagemeldingen var, at beboere med barsk kriminel baggrund, fik tårer i øjnene ved fremvisning af øvelsen i NÆRHED-ØMHED & RESPEKT og fremsagde ønsker om at prøve noget lignende.
Hvilke tanker har I gjort jer angående etik? Man kunne vel frygte, at folk kunne misforstå filmene og tro I udstillede udviklingshæmmede, eller at de udstillede sig selv?
- Der er klart etiske dilemmaer. Er det misbrug/manipulation at bruge udviklingshæmmede som aktører?! Tør vi gå hele vejen og respektere deres selvbestemmelsesret?!
- Kan I komme med et eksempel?
Ja: “Lis” hun har bestemt sig for at være nøgen i en scene, er lettere exibitionistisk anlagt, føler sig smuk og sanselig nøgen og finder, at det er et spændende bidrag til filmen. Vi har inden projektets start gjort det klart, at optagelserne kan blive brugt i den færdige film og aktørerne får alle mulighed for at fortryde. De ser produktet igennem sammen med os flere gange, og er der ikke et fuldtonet accept af det viste, bli`r det skrottet. Lis var meget stolt af at se sig selv i filmen, men hendes forældre synes absolut ikke om det. Lis havde selvbestemmelsesret, og skønt hun var skuffet over det, valgte vi at camouflere hendes indslag, så forældrene kunne acceptere det. Ville vi havde gjort det, hvis hun ikke var udviklingshæmmet?! Respekterede vi hendes ønske? Nej. Ville hun ikke kunne gennemskue konsekvenserne og evt. en senere fortrydelse om nogle år? Men hvem kan det?
Ja, der må være mange overvejelser! Men der sker sikkert også mange sjove ting, har I en god historie?
I en af scenerne foreslog en kvindelig aktør, at de skulle vise et moderne bryllup, som blev et karrikeret aftryk af den virkelighed hun opfattede sig være en del af. Hun valgte en mandlig medspiller at blive gift med og en kvinde som hendes mor. På bryllupsaftenen lå skilmissepapirene på natbordet, så det gik bryllupsnatten med, dagen efter kom moderen, hvis rolle var at sige: At hun syns godt de kunne ha` holdt lidt længere!
Tak for snakken! Hvis man vil vide mere om filmene kan man besøge hjemmesiden www.SER-I-OS.dk
Tidligere måneders profiler
I november 2007 blev Anita valgt som ny formand for bestyrelsen på Hulegården. Til daglig arbejder hun på Falcks vagtcentral. Det er et job med skiftende arbejdstider, men hvor Anita heldigvis kan finde noget tid til bestyrelsesarbejdet.
- Hvor længe har din søn Christian boet på Hulegården og hvor boede han før?
- Christian boede hjemme til han var 16, så kom han til Værkstedsskole Ørnehøj i Vordingborg; det var et fantastisk sted. Han var der i næsten to år og fandt ud af, hvad han var god til. Derfor er han i dag gladest for et arbejde, hvor man kan gå rundt og ikke bare sidde ned og gerne hvor man også kan være udendørs. Christian startede med at bo i hus 6 som har døgnbemanding og det var en tryg start. Men han flyttede hurtigt videre til hus 5. Det er vigtigt, men ikke altid let at slippe ansvaret og overlade det til pædagogerne og Christian selv.
- Så hvor arbejder han nu og hvordan fik han det arbejde?
- Nu arbejder Christian i Føtex, hvor han er service-medarbejder. Det er han rigtig glad for, og der er glade for ham. Han fik jobbet gennem Next Job, som stadig følger ham. Next Job er en guldgrube for for handicappede. Efter opholdet på Ørnehøj tog det halvandet år at få skaffet ham et job og et bosted. Det var en sej kamp, men det lykedes! Jobbet i Føtex og Hulegården har været med til at give Christian en ny identitet.
- Hvor længe har du så været i Hulegårdens bestyrelse?
- Jeg har været i bestyrelsen siden Christian flyttede ind for 5 år siden. Jeg valgte at gå ind i bestyrelsen, fordi jeg ikke kan tie stille, hvis jeg føler noget skal ændres. Man kan ikke bare brokke sig, man må også følge sine ord op med handlinger. Jeg har altid siddet i bestyrelsen i institutionerne, for jeg har det fint med at have en finger med i spillet. Men jeg vil helst arbejde med den overordnede politik og synes ikke bestyrelsen skal kigge på enkeltsager hver gang. Og folk i bestyrelsen har vidt forskellige meninger, men det er jo bare godt!
- Og nu er du så blevet formand, hvordan blev du det?
- Jeg blev vel egentlig overtalt, men jeg har bestemt ikke fortrudt det, det er meget interessant og stadig meget nyt. Der er meget man skal sætte sig ind i. Serviceloven kæmper jeg stadig med og bruger meget tid på.
- Hvor synes du udfordringerne ligger for tiden?
- Udfordringen er pt at få det op at køre med den nye omstrukturering. Det er meget spændende at være med til. Der har også været problemer med opstarten af Region Hovedstaden, hvor det har været nødvendigt for os at skrive breve og at bede om at få sagerne bragt i orden. Det gør indhug på ens fritid, men det har jeg ikke noget imod. Det må tage den tid, det tager. Jeg gjorde det jo ikke, hvis jeg ikke synes, det var interessant, og jeg kan heldigvis finde tiden til ift. mit arbejdsskema. Jeg ser egentlig ikke problemer i bestyrelsesarbejdet, men mere opgaver, der skal løses. Sådan gør jeg også når jeg er på arbejde.
- Synes du der er noget på Hulegården, vi kan lave om på eller gøre bedre?
- Jeg er meget tilfreds med Hulegårdens arbejde især det sociale. Bygningerne kan vi jo ikke lave om på. Da vi skulle vælge hvor Chr sku bo, valgte vi ud fra det sociale. Det vigtigste var, at han fik et netværk. Og nu har han fået venner. Og et skånejob, så han har fået et værdigt liv, hvor man ikke bare er et nummer i en bog, men et menneske. En pension er ikke nok, der skal mere til. Og det har Christian fundet nu med sit job og sit bosted, for jeg valgte Hulegården, fordi jeg syntes Christian ville passe ind her i forhold til sine evner, udviklingstrin og handicap. Her er en skøn blanding af forskellige mennesker, hvilket lærer brugerne om mangfoldighed og at alle er ikke ens!
Hvad laver du på Søholm?
Jeg hygger mig... Fjerner vandpytter... og hygger mig foran computeren.
Hvad så når du har fri, hvad laver du så?
Så hører jeg meget musik, mest AC/DC, de er de bedste - de kommer snart med en ny single. Det glæder jeg mig til! Men jeg kan lide alt mulig forskellig musik - også techno. Jeg har også selv et klaver, som jeg spiller på.
Hvad med fodbold, holder du med et bestemt hold?
Jeg holder med Brøndby IF. De er de bedste. Dem har jeg altid holdt med, lige siden jeg var barn.
Ser du så nogle af deres kampe på stadion?
Jeg ser næsten alle deres kampe på Brøndby Stadion. Jeg behøver ikke jave en ledsager med, jeg cykler selv derned. Jeg har også et par venner på stadion. Så ser jeg kampene og drikker en Faxe Kondi eller en cola.
Hvad så med udebanekampene?
Dem ser jeg mest i fjernsynet.
Du er også ret vild med vejret, ikke?
Jo, især tordenvejr, når der kommer lyn og en ordentlig regnskylle! Det er fedt. Da jeg var lille var jeg vild med sne.
Du er også ret god til at stå på ski, ikke? Jeg kan da huske engang i Sverige, hvor du overhalede Simon Simonsen baglæns på vej ned af løjpen!
Haha, jo, jeg er god til ski. Jeg kan også godt lide at tage på skiferie i Frankrig! Det er sjovt.
Tak for snakken, Jesper!
Selv tak!
Michael Klein er 21 år, bor i hus 7 på Hulegården. Han har boet der siden juli 2004.
Hvad var dine forventninger til Hulegården, da du flyttede ind?
Da jeg flyttede ind på Hulegården, håbede jeg at det ville blive godt. Jeg kom fra "Broen" i Hellerup, et sted for lidt yngre mennesker, vel nærmest en børneinstitution.
Hvad tænkte du, da du så kom her til Hulegården?
Jeg var i hvertfald genert, det er jeg altid faktisk. Somme tider i hvert fald. Men jeg fik hurtigt nogle venner, f.eks. Thomas, men også oppe på tanken og i kiosken.
Hvad arbejder du med nu?
Jeg er lige stoppet på værkstedet her på Hulegården, hvor jeg lavede forskellige ting. F.eks. fejede jeg blade eller skovlede sne. Men nu skal jeg starte i TV Glad, der er de glade! Der skal jeg lave noget med video og tv-udsendelser og musik. Og måske lave en cd? Det gør jeg tit i forvejen.
Fortæl lidt mere om din musik?
Jeg laver mest noget pop/rap. Jeg laver det på et musik program, der hedder "Acid program 4.0". Det er nemt at lave, men svært at forklare. Man optager først musikken og bagefter synger man sin sang ind og gemmer den på en musikfil. Og lægger den ind på Nero og brænder den, så har man en cd.
Finder du selv på dine melodier og ord?
Ja da. Jeg finder bare på dem, det er ikke noget jeg skriver ned. Jeg får en idé og så synger jeg om det.
Har du også optrådt med dine sange?
Ja, lidt. Men kun på en cd. Ikke foran publikum: Men jeg kunne godt tænke mig at optræde på Hulegården. Med bandana på hovedet! Jeg er ikke genert!
Hvad er dine planer for fremtiden og livet ellers?
Jeg kunne tænke mig at være musiker resten af livet. Jeg savner også at have en kæreste, men jeg har ikke opgivet at finde en endnu! Yeah yeah, man!
